Politiet efterlyser ejer af større kontantbeløb: Er det dine penge?

Nyheder
Foto: Presse-Fotos.dk
Foto: Presse-Fotos.dk
Fyns Politi har lavet en efterlysning på det store beløb.

Lige nu læser andre også

Politiet har mandag eftermiddag fået indleveret et større kontant beløb, hvorfor de nu efterlyser en ejer til pengene.

Sådan skrives det i en pressemeddelelse fra politiet.

Fyns Politi har fået indleveret et større kontantbeløb. Pengene er formodentlig blevet tabt i Odense.

Kontantbeløbet er blevet indleveret til Fyns Politi den 17. juli 2023, og er fundet i bydelen Bolbro fredag den 14. juli 2023.

Hvis du har tabt et større kontantbeløb, kan du rette henvendelse til Fyns Politis Hittegodskontor via telefon 114 eller møde op i åbningstiden på Thulevej 27 i Odense NV.

Oplysningen om hvor mange penge, der reelt set er blevet indleveret, har endnu ikke set dagens lys.

Hvis det er dine penge, der er blevet indleveret, eller hvis du kender noget til de mange kontanter, skal du henvende dig til politiet på telefon 114 eller på Fyns Politis Hittegodskontor.

Det plejer at foregå på den måde, at du som ejer skal kunne fortælle politiet det præcise beløb, du mangler. Hvis det beløb, du nævner, stemmer overens med det beløb, politiet har fået indleveret, så får du pengene udleveret af politiet.

Sådan skriver Presse-Fotos.dk.

Anbefalet til dig