Politiet erkender fejl: Specialpatrulje nedlægges efter kritik i DR-dokumentar

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sydøstjyllands Politi nedlægger specialpatruljen, der bliver kritiseret i DR-dokumentaren om Farhad og hans syriske familie i Vejle.

Lige nu læser andre også

Specialpatruljen hos Sydøstjyllands Politi, som siden sin hovedrolle i DR-dokumentaren om Farhad og hans familie, hører nu til fortiden.

For efter alt for mange beretninger om voldelig adfærd, er specialpatruljen med civilklædte betjente blevet nedlagt, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.

"Sydøstjyllands Politi har i denne uge af Politiken fået forelagt en række episoder fra 2021 og 2022, der stiller spørgsmålstegn ved den måde, som politikredsens specialpatrulje har løst sine opgaver på, herunder navnlig i forhold til konkrete magtanvendelser over for borgerne," skriver politiet, inden de oplyser, at det nu er slut for specialpatruljen.

Politiken kan hertil afsløre, at de fire betjente er identiske med de personer, der har været drivkraften bag gentagne voldsomme anholdelser og ransagninger uden kendelse rettet mod en syrisk familie fra Vejle, som også er blevet beskrevet i DR-dokumentaren "Forfulgt af politiet?".

"Det er helt centralt for os, at borgerne kan have tillid til deres politi, og vi sætter en stor ære i at løse alle vores opgaver med høj faglighed, empati og etik. Det gør derfor også stort indtryk på os, når der fra flere sider rejses alvorlig kritik af den måde, som vi har løst konkrete opgaver på i forhold til borgerne," siger politidirektør Jørgen Abrahamsen ifølge Ekstra Bladet.

Ikke nok med det, så kan Politiken berette, at enheden ved flere lejligheder har været involveret i voldsomme hændelser, herunder mener Politiken at vide, at en civil betjent skulle have sparket en 28-årig mand i maven, fordi han forsøgte at blande sig i en voldsom anholdelse.

I første omgang vil de fire betjente blive overført til andre enheder, mens eventuelle konsekvenser vil blive behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

"Eventuelle personalemæssige konsekvenser for de polititjenestemænd, som er involveret i de konkrete episoder, beror således på politiklagemyndighedens vurdering og afgørelse," kommer det i politiets pressemeddelelse.

Anbefalet til dig