Politiet med efterlysning: Løs gul Kongepython

Af: Kasper Rud

|

15/07/2024

Nyheder
Foto: Rigspolitiet
Foto: Rigspolitiet
Har du set den store gule slange?

Lige nu læser andre også

På Sydsjælland er der et eftersøgning i gang, der er lidt over det usædvanlige.

Politiet er på jagt efter en undsluppen kongepyton ved navn Kevin.

Den 120 centimeter lange slange har valgt at tage på udflugt fra sit hjem i Herlufmagle, og nu beder politiet offentligheden om hjælp.

På platformen X har Sydsjællands og Lolland-Falsters politi udsendt en besked, der beskriver den løse fange:

“I Herlufmagle savnes der en Kongepyton i gul førertrøje. Den er ca. 120 cm lang og ufarlig. Den hedder Kevin men kommer ikke når man kalder," skriver politiet og fortsætter:

"Ser du den kan du ringe 114, så kontakter vi ejeren med det samme.”

Hvis du er i Herlufmagle-området og ser en slange, der matcher beskrivelsen af Kevin, skal du ikke prøve at fange den selv. Ring i stedet til politiet på 114, så de kan koordinere en sikker indfangning og bringe Kevin tilbage til sit rette hjem.

Du kan læse politiets besked her:

Anbefalet til dig