Politiet stopper 5-årig - kørte rundt i sine forældres bil

06/05/2020

Nanna Christina Smidt

Den bilglade 5-årige kan meget vel have haft et lige så stort smil på læben, da han blev stoppet af politiet. Dette er dog bare et modelbillede. Foto: Shutterstock
Det var ikke uden grund, at en lille 5-årig havde taget sine forældres bil. Drengen største interesse er nemlig biler. Derfor var han taget afsted for at købe en ægte luksusbil – nemlig en Lamborghini.

Mest læste i dag

Den 5-årige dreng ville dog nok får svært ved at betale den dyre bil, som ofte har en pris på mange millioner. Og om end der ikke er så mange afgifter på biler i USA, hvor den 5-årige dreng kommer fra, så ville prisen stadig langt overstige de tre dollar, som han havde medbragt til at købe sin drømmebil.

Kørte 40 km i timen

Politiet fik sig noget af en overraskelse, da de tidligere på ugen stoppede det de selv troede var en spritbilist. Det skriver Ekstra Bladet. 

Politiet havde spottet en slingrende bil, der kom kørende med omkring 40 km/t på Interstate 15 i den amerikanske delstat Utah. Men bag rettet fandt de ikke en spritbilist, men derimod en lille 5-årig dreng der i trods havde stjålet sine forældres bil.

Politiet var noget forundrede, da det er de færreste 5-årige der er i stand til at køre en bil, men den lille dreng var yderst interesseret i biler, og har på en eller anden måde fået det lært.

Kunne næsten ikke nå pedalerne

Den lille dreng fortalte til politiet, at han var på vej til Californien, hvilket ligger godt 1250 km fra Utah, for at købe sig en Lamborghini. Med sig havde han medbragt tre dollar så han kunne betale bilen.

Betjenten Rick Morgan der var med til at finde drengen fortæller til CNN, at drengen sad helt ude på det yderste af forsædet, så han kunne nå ned til bremsepedalen med sin fod. Han var jo ganske lille til den store bil.

Måtte ikke få bilen af mor

Selvom den 5-årige dreng var en dygtig bilist for sin alder, så måtte Rick Morgan hjælpe ham med at få bragt automatgearet i position, så bilen kunne holde stille.

Det var et skænderi med sin mor, der havde fået den lille dreng til at snuppe bilen og køre afsted. Drengen var sur over, at moren ikke ville købe en Lamborghini til ham. Og hendes nej fik ham til at tage affære selv.

Selvom historien endte godt, og ingen kom til skade ved at drengen kørte rundt, så skal den lokale anklager stadig afgøre, om forældrene skal sigtes, fordi de overlod pasningen den 5-årige til hans søskende, hvilket resulterede i at han kunne stikke af.

 

 

Anbefalet til dig