Midt- og Vestjyllands Politi tager nu kropskameraer i brug som led i en erfaringsindsamling, der skal afklare, hvordan teknologien kan forbedre både politiets arbejde og sikkerheden i mødet med borgerne.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse
I de kommende måneder vil ni motorcykelbetjente i færdselsafdelingen hos Midt- og Vestjyllands Politi være udstyret med krops- og hjelmkameraer som en del af et pilotprojekt. Projektet skal samle erfaringer om både tekniske og praktiske fordele og ulemper ved kameraerne, samtidig med at de potentielt kan styrke bevisførelsen og trygheden i politiets arbejde.
”Vi ser frem til at arbejde med kropskameraer, da de kan lette vores arbejde og forbedre dokumentationen i vores sager,” siger politikommissær Jørgen Christensen, leder af operativ færdsel hos Midt- og Vestjyllands Politi. Han påpeger, at kameraerne kan give politiet en solid dokumentation af hændelser, hvilket kan være værdifuldt i situationer, hvor der opstår konflikter eller klager fra borgere.
Dokumentation og deeskalering
Kropskameraerne kan vise sig at være en fordel både som bevismateriale i efterforskning og som værktøj til at nedtrappe potentielle konflikter. ”Et møde med en borger kan til tider udvikle sig, og hvis kropskameraerne kan hjælpe med at forebygge eller nedtrappe en situation, er det en stor gevinst,” udtaler Jørgen Christensen. Kameraerne optager både billede og lyd, hvilket skaber en objektiv dokumentation af politiets møde med borgerne og kan bidrage til afklaring, hvis der opstår klagesager.
Midt- og Vestjyllands Politi er en af fem politikredse, som gennemfører en systematisk erfaringsindsamling med kropskameraer. Formålet er at evaluere kameraernes effekt på politiets arbejdsforhold og borgerkontakt, samt hvordan teknologien påvirker både sikkerhed og bevisindsamling.
Nationale retningslinjer sikrer borgernes rettigheder
Rigspolitiet har fastlagt nationale retningslinjer for, hvordan og hvornår betjente må anvende kropskameraer. Retningslinjerne indebærer blandt andet, at kameraerne som udgangspunkt kun tændes, når politiet går i gang med en politiforretning, der kræver dokumentation. Kameraerne må heller ikke aktiveres på private ejendomme, medmindre særlige betingelser er opfyldt, hvilket er med til at beskytte borgernes privatliv.
Brugen af kropskameraer omfatter ikke ansigtsgenkendelsesteknologi. Optagelserne, der bliver lavet, lagres internt i den enkelte politikreds og slettes automatisk efter 30 dage, medmindre de skal indgå som bevismateriale i en konkret sag. Dermed sikres, at data, der ikke har relevans for sager, bliver slettet hurtigt og effektivt.
Erfaringer fra tidligere pilotprojekter
Det danske politi har allerede tidligere gennemført pilotprojekter med brug af krops- og hjelmkameraer, især i forbindelse med større indsatser som fodboldkampe og demonstrationer. Erfaringerne fra disse projekter har været positive, og det er blevet vurderet, at kameraerne både kan styrke bevisførelsen og øge sikkerheden for både politi og borgere. Den nuværende erfaringsindsamling vil dog fokusere mere systematisk på de praktiske aspekter af teknologien i hverdagen.
Fremtidens politiarbejde
Kropskameraer ses som et vigtigt redskab i fremtidens politiarbejde, hvor dokumentation og gennemsigtighed spiller en central rolle. Politiet håber, at erfaringerne fra dette projekt vil bidrage til en bredere brug af teknologien på tværs af landets politikredse, hvis resultaterne viser en positiv effekt.
”Vi ser kameraerne som en fordel, men vi skal også sikre, at de bruges med respekt for borgernes privatliv og vores etiske ansvar som myndighed,” afslutter Jørgen Christensen.
Med fokus på både borgernes og betjentenes sikkerhed fortsætter Midt- og Vestjyllands Politi med at teste kameraerne i de kommende måneder og vil løbende vurdere projektets resultater.
