En far, som faktisk blot skulle have en bid mad med sin søn, måtte smide sulten til side, da de faldt over et bizart fund
For i en busk ved Gadekæret fandt de intet mindre end 40 iPads, som så ud til at være blevet efterladt med det formål at blive hentet senere.
Ifølge Netavisen besluttede den 4-årige at trække ind i busken, fordi det i børneøjne måske mere eller mindre kan forveksles med en hule.
Men da gjorde han fundet, skriver Netavisen.
Faren kontaktede derfor Nordsjællands Politi, som først måtte forklare dem, at man ikke kunne sende en afsted.
Det skyldes, at anmeldelsen faldt samtidig med knivstikkeriet i Annisse samt et færdselsuheld ved Ramløse.
Heldigvis havde far og søn ikke så travlt.
I ventetiden kunne de nemlig nyde en bid thaimad, indtil Nordsjællands Politi ankom til stedet.
Det var dog ikke i en patruljevogn med blå blink der kom susende, men derimod en betjent fra Lokalpolitiet til fods der fik klaret ærterne, og sikret de i alt 30 iPads med tydelige mærker fra Gribskov Kommune.
De blev samlet i en kasse og båret over til Lokalpolitistationen.
Hvor de mange iPads stammer fra, vides endnu ikke.