Der skal ikke herske tvivl om, at man sommetider har behov for at få fastfood.
Det kan være, at man har haft travlt, hvorfor man om aftenen er dødtræt.
De, som selv henter maden, ville kunne bekræfte, at det kan være trættende at holde i kø.
Det kan også en 36-årig mand fra Kolding underskrive, og for hans vedkommende endte det endda med at få konsekvenser.
Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi John Skjødt til TV Syd.
Således var Sydøstjyllands Politi blevet kaldt ud til Burger King på Vonsildvej i Kolding.
Her var en mand åbenbart faldet i søvn i køen, inden han nåede at få stillet sin burger-sult.
“Han holder i køen og skal til at bestille, og så falder han simpelthen i søvn,” siger John Skjødt til TV Syd.
Politiet fik vækket manden på stedet, og de fandt samtidig hash og amfetamin i bilen. Derfor blev manden sigtet, ligesom der blev taget en blodprøve, der skal vise, om han var påvirket.
Det er uvist, om manden fik sin Double Whopper eller han måtte finde mad et andet sted.
Opdateres...