Politiet udsender advarsel om tricktyve: Bruger dine pantflasker som dække

03/09/2022

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Parkerne rundt om i landet bliver flittigt besøgt af dem, der ønsker at dase i solens stråler.

I varmen vælger mange at medbringe diverse drikkevarer, som typisk kan pantes, og det er tricktyve nu begyndt at udnytte.

Københavns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at alle derfor skal være varsomme.

Kombinationen har nemlig givet tricktyvene en ny fremgangsmåde til at stjæle blandt andet telefoner og punge.

De bruger nemlig de tomme pantflasker til at komme tæt på borgerne.

Tricket virker ved, at tyvene efterspørger borgerens pant, selv om de i virkeligheden er ude efter borgernes værdigenstande.

"Vi vil gerne opfordre borgere til ikke at have værdigenstande liggende synligt fremme, når de opholder sig i parker og lignende," siger Mathias Holm, der er politikommissær i Københavns Politi, ifølge B.T.

Politiet har dog også kæmpet mod andre tricktyve over sommeren.

De har blandt andet oplevet, at en tricktyv benytter sig af et bykort til at dække over en værdigenstand, som efterfølgende bliver snuppet under kortet.

Men det er ikke kun tricket med flaskerne, som politiet har set over sommeren.

Der er også eksempler på såkaldte "dansetyve", der ved hjælp af dans afleder sine ofre, hvorefter tyven napper værdigenstande fra borgerens person.

Anbefalet til dig