Politiet udsender bekymret efterlysning: Har du set Majbritt?

Nyheder
Foto. Presse-fotos.dk
Foto. Presse-fotos.dk
Politiet beder om hjælp fra danskerne, med at finde den forsvundne kvinde

Lige nu læser andre også

Nordjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp, med at finde den forsvundne 57-årige Majbritt, skriver Presse-fotos.dk.

Kvinden blev senest set tirsdag den 16. Maj ved Løvbjerg i Brønderslev. Politiet kan samtidig informere om, at hendes telefon sidst har været aktiv tirsdag aften kl. 19.15. I området nær Sæby.

Derefter kørte kvinden i en ukendt retning.

Majbritt kører til dagligt i en sølvgrå Fiat Panda med registreringsnummer CV 22 815.

Af politiet beskrives hun som værende:

– 57 år

– 164 høj

– Alm. af bygning

– Lyst, skulderlangt hår

– Iført en knælang grøn jakke eller en sort kort jakke.

”Vi vil gerne i kontakt med vidner, som kan have set Majbritt, eller den grå Fiat Panda, som vi antager hun er kørt i. Særligt beder vi offentligheden være opmærksomme i området omkring Sæby, men samtidig er det vigtigt at understrege, at Majbritt lige så vel kan befinde sig i et helt andet område”, udtaler politikommissær Michael Karsten skov i en pressemeddelelse, og fortsætter:

“På nuværende tidspunkt mangler vi en ‘milepæl’ i eftersøgningen, hvorfor vi har brug offentlighedens hjælp til at finde Majbritt – eller komme med oplysninger i sagen. Jeg vil gerne understrege, at man ikke skal tøve med at ringe. Hellere en henvendelse for meget, end en for lidt.”

Kommissæren informerer yderligere, at politiet er i dialog med de pårørende, som også søger til offentligheden om hjælp.

Har du set Majbritt, eller sidder på anden måde inde med informationer der kan være behjælpelige i efterlysningen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Foto: Presse-fotos.dk

Anbefalet til dig