Politiet udsender kraftig advarsel: Smæk røret på!

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Københavns Politi skriver, at de i øjeblikket modtager mange svindel-anmeldelser

Lige nu læser andre også

En person ringer med et ”godt” tilbud eller har brug for dine personlige oplysninger til at løse et problem for dig med det samme.

Hvis vi er optaget af noget andet, når svindlerne ringer og giver sig ud for at være fra banken eller en myndighed, kan det være svært at holde hovedet koldt og gennemskue svindelnummeret.

I nyere tid er svindlerne blevet så skræmmende dygtige til at udgive sig for at være en anden, at få aner uråd.

Men stop op og træk vejret. Lad dig ikke narre!

Internetsvindel eller svindel over telefonen er blevet et kendt fænomen, hvilket Københavns Politi i den grad kan bekræfte.

Og særligt en type fup får dem nu til at reagere.

"Vi modtager p.t. mange anmeldelser om ældre borgere, der bliver ringet op af personer, der typisk på engelsk udgiver sig for at være fra banken eller politiet," skriver de på X.

Politikredsen kommer i den forbindelse med en klar besked.

"Vores opfordring er, at man smækker røret på med det samme".

I et opfølgende opslag på X gør Københavns Politi det ligeledes klart, at de altså ikke er ude efter tallene på dit kreditkort.

"Husk, at politiet og banken aldrig ringer og beder om dine kortoplysninger," skriver de.

Anbefalet til dig