Søndag morgen blev et helt industriområde i Holbæk vækket af en voldsom larm og siden da har har Midt- og Vestsjællands Politi været til stede.
Politiet fik nemlig natten til søndag en anmeldelse om en mulig sprængning i området.
Og nu kan vagtchef Asger Bechstrøm afsløre over for TV 2 ØST, at man først i anden omgang får at vide, at det nok er værre end først antaget.
Politiet har i den forbindelse været til stede siden i morges for at undersøge stedet og kan med det samme bekræfte, at en eksplosion eller sprængning har fundet sted.
Derudover kan vicepolitiinspektør Søren Danielsen sløret for en ny teori.
"Vi er stadigt på et tidligt tidspunkt i efterforskningen, men det er vores indtryk, at der er tale om et målrettet forsøg på at skræmme en beboer på adressen," siger han.
Han fastslår dog herefter, at man endnu ikke kender motivet, men at borgere i område ikke skal være bekymrede for, at noget lignende sker hos dem.
Slutteligt kan han løfte sløret for, at man har været i kontakt med et vidne, der så to mænd løbe fra stedet.
"Et vidne har forklaret, at to mørkklædte mænd efter eksplosionen løber hen mod to biler, som de kører væk i. Den ene, ved vi, er en VW Polo," siger han.
Midt- og Vestsjællands Politi søger derfor nu informationer fra alle der har bemærket noget før eller efter eksplosionen. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.