Politihunde til stede ved dansk folkeskole: Gjorde chokerende fund

Nyheder
Foto: Google Street View
Foto: Google Street View
Politiet blev kaldt ud til stor folkeskole mandag.

Lige nu læser andre også

En politiaktion fandt mandag sted på Bredagerskolen i Jelling, hvor narkohunde og betjente blev mobiliseret for at afsløre et muligt problem med hash blandt udskolingsleverne.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Bredagerskolens leder, Helle Vestergaard Madsen, sendte en besked til forældrene via "Aula", hvor hun delte bekymringer omkring rygter om hash blandt skolens ældre elever. I beskeden understregede skolelederen, at handling var nødvendig.

"Nogle dage har vi kunnet lugte, at der er blevet røget hash på skolen, vi har set spor efter hash på toiletterne, og i sidste uge fik vi et tip om, at der også sælges hash på skolen. Alt sammen henvendelser og viden, vi bliver nødt til at handle på," skrev Helle Vestergaard Madsen.

Politiet ankom mandag morgen bevæbnet med narkohunde, der skulle gennemsøge skolens lokaler. Aktionen blev ikke annonceret for eleverne på forhånd for at sikre effektiviteten.

"For nogle elever var det en voldsom oplevelse. Selvom jeg var rundt i klasserne forinden, så var eleverne ikke orienterede, inden de mødte i skole i morges. Det var der jo en god grund til. Vidste eleverne, at politiet ville komme i dag, ville runderingen ikke have haft samme effekt," forklarede skolelederen.

Narkohundene markerede tre elever, hvorefter der blev fundet hash, diverse remedier til at ryge hash på samt en kniv. Skolelederen understregede, at fokus nu er på at sikre nødvendig hjælp til de involverede elever og fastholde et trygt skolemiljø.

Efter aktionen har Helle Vestergaard Madsen og en betjent fra politiets forebyggelsesenhed orienteret alle tre 9. klasser om begivenhederne og besvaret elevernes spørgsmål.

Der er kontaktet forældre til de tre elever, der blev markeret af narkohundene, og SSP er også involveret. Skolelederen opfordrer nu forældre til at tale med deres børn om begivenhederne.

Bredagerskolen huser omkring 540 elever, og politiaktionen sender bølger gennem lokalsamfundet og rejser spørgsmål omkring narkotikaproblemer på skoler. Skolelederen forsikrer dog, at skolen vil forblive et sted, hvor elever kan lære og deltage i et sundt fællesskab.

Anbefalet til dig