Politiker går amok: Kulturaften inviterer 6-årige børn til dragqueen-show

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
“Det er så woke, at det skriger til himlen” mener politikeren

Lige nu læser andre også

Mangfoldigheden bliver sat gevaldigt på prøve.

Den 17 marts fejrer Frederiksberg Hovedbibliotek “Den Lille Kulturnat”, hvor mangfoldighed vil være omdrejningspunktet for børn og unge.

Ét af kulturoplevelserne på dagsordenen består af et dragqueen-show, hvor børn i alderen 6-12 år er inviteret. Udover catwalken får børnene også mulighed for at udforske en dragqueens klædeskab og sminke sig.

Selvom arrangementet er ment som et indblik i en subkultur anderledes til deres egen, så har idéen modtaget skarp kritik i politikens verden, skriver B.T.

Folketingsmedlem Mette Thiesen (DF) beskriver eventet som værende “så woke, at det skriger til himlen”.

“Jeg mener, at der er tale om en politisk agenda, som de voksne presser ned over hovedet på børnene. Det er en identitetspolitisk glidebane om kønsforvirring af børn, og det gør det kun mere problematisk, at man også afholder arrangementet for offentlige kroner” uddyber DF’eren.

Showet er inspireret af bogen “Børnene fra Sølvgade” skrevet af forfatter Renee Toft Simonsen. I bogen bliver læserne introduceret for fire forældreløse børn som møder Miss Nelly: en mand med højhælede støvler, nederdel og strithår.

Og det er netop til ære for bogen at “Miss Nelly Show” vil blive afholdt af Frederiksberg Hovedbibliotek - et show de selv beskriver som “drag-underholdning i børnehøjde”.

Med til showet vil de to dragqueens ved navn Diana Diamond og Di Di Cancerella være til rådighed for børnene.

Da mediet spurgte Thiesen ind til, om hvorvidt det ikke er i orden at børn i en tidlig alder, kan lære at folk kan se ud på flere forskellige måder, lød svaret meget konkret:

“Det ser børn hver eneste dag, og jeg mener ikke, at der er nogen rigtig eller forkert måde at være dreng eller pige. Det er også fint, at børn gerne vil eksperimentere med deres udtryk enten derhjemme eller med vennerne. Men jeg mener, at dette arrangement er et klart udtryk for en identitetspolitisk dagsorden, som man presser ned over børnene” lyder svaret fra folketingsmedlemmet, der fortsætter:

“Dragshows er ikke for børn, og børn skal bestemt ikke være dragqueens. Børn skal have lov til at være børn. Med et arrangement som dette risikerer man desværre også at seksualisere børnene i en grad, som er dybt upassende (...) vis du lader en lille dreng klæde sig ud som voksen med makeup, kunstig paryk og kjole, så giver det sig selv. Det er en seksualisering af et barn”.

Kritikken er nået frem til Frederiksberg Hovedbibliotek, der udtaler at de ikke er enige i politikerens holdninger. I stedet lyder det fra arrangørerne, at showet handler om “ at udfolde litteraturen og dens budskab om kærlighed, rummelighed og tryghed”.

“Hverken bogen 'Børnene fra Sølvgade' eller bibliotekets formidling af den handler om seksualisering af børn (...) Det handler i bund og grund om, at det er okay at være, som man er – uanset hvordan man er. Og så er det en hjertevarm historie om fire forældreløse børn, der finder kærlighed og tryghed i en familie med to fædre” skriver biblioteket på deres hjemmeside. En talsperson fra Frederiksberg Bibliotek mener desuden, at Mette Thiesen gør bjerge ud af muldvarpeskud, når politikeren beskriver arrangementet som værende “børn der klæder sig ud som dragqueens”.

“Der er mulighed for at blive sminket, fint, skørt eller farligt ligesom i Zoologisk Have. Der er også mulighed for at gå på opdagelse i Sølvgade 104 og i Miss Nellys klædeskab, som indeholder en lang række forskellige kostumer til børn” lyder bibliotekets svar til Thiesen.

Anbefalet til dig