Politiker mistænkt for drab

Nyheder
Foto: Shutterstock
Politikeren er mistænkt for at have dræbt en kvinde.

Lige nu læser andre også

Ifølge Borås Tidning og Expressen er en politiker fra Sverige, som til daglig gør sig til blandt Sverigedemokraternea, mistænkt for at have dræbt en kvinde i Sjuhäradsbygden i det sydvestlige Sverige.

Expressen melder tilmed, at manden har flere "tunge arbejdsopgaver" for Sverigedemokraterna i kommunen.

Fredag blev der afholdt grundlovsforhør i sagen om drabet, som skulle være blevet begået 3. september, og her konkluderede retten, at der er begrundet mistanke - en af de laveste mistankegrader - mod manden. 

Politiet vil nu have en uge til at forsøge at indsamle beviser til for at kunne øge mistankegrundlaget mod manden. 

"Der er tale om et drab begået 3. september. Derudover kommer jeg ikke til at udtale mig om forbrydelsen og dens karakter," siger anklager Per-Erik Rinsell. 

Vil ikke kommentere på sagen

Mandens forsvarer Joakim Sjöberg fortæller, at hans klient nægter sig skyldig i tiltalen, hvorefter han fortæller, at sagen ikke vil blive kommenteret yderligere. 

"På nuværende tidspunkt ønsker jeg kun at videregive min klients stilling, som er, at han nægter sig skyldig i tiltalen," skriver forsvareren i en mail til Expressen. 

Grundet, at der nu er begrundet mistanke mod manden, vil hans tillidsposter samt poster i partiet blive frosset, hvilket de vil blive ved med at være, så længe han er under mistanke, fortæller Andreas Exner, lokalformand for Sverigedemokraterna.

"Det er klart, at man bliver ekstremt overrasket. Det er ikke noget, man tænker om en kollega. Jeg vil gerne sige, at vi alle befinder os i en choktilstand, og det forklarer en del. Det er ikke rigtig den side, man har fået at se af ham," fortæller Exner til Expressen.

Anbefalet til dig