Politikere dropper skattelettelse til borgerne - men beholder deres eget skattefrie tillæg

Nyheder
Statsminister Mette Frederiksens regering har landet sin første finanslov, men dele af aftaleteksten er faldet en borger for brystet. Foto: Shutterstock
Danskerne skal også i fremtiden betale skat af deres arbejdstelefoner. Det samme gør sig dog ikke gældende for poltiikerne.

Lige nu læser andre også

Det skulle ellers være blevet billigere at have en arbejdstelefon, men den skattelettelse blev der ikke plads til, da finansministeren mandag kunne præsentere nyheden om, at statsminister Mette Frederiksens regering havde landet sin første finanslov. I aftaleteksten til finansloven forlænges de nuværende regler istedet.

Det betyder, at borgerne hvert år skal betale skat af 2.800 kroner, hvis ens arbejdsgiver har udstyret en med en arbejdstelefon. 

Ikke alle skal til lommerne. Den nye finanslov piller nemlig ikke ved politkernes eget omkostningstillæg. Omkostningstillæget er et skattefrit tillæge, som de folkevalgte bruger til at afholde forskellige udgifter - bl.a. til telefoni. 

Borger føler sig stødt

Michael Andersen fra Viby Sjælland mener, at det er for dårligt, at det kun er borgerne, som skal betale skat af deres arbejdstelefon. Det fortæller han til DR. Derfor han han sendt et brev til Folketingets skatteudvalg, hvor han foreslår, at reglerne ændres, så der fremover også skal betales skat af politikernes omkostningstillæg. 

"Jeg synes, det er lidt småligt, at man ændrer på reglerne for beskatning af arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner, men ikke gør det for sig selv. Det ser ikke så pænt ud," siger Michael Andersen til DR

Han kalder misforholdet hyklerisk og understreger, at han bare mener, at der skal herske de samme vilkår for både borgere og politikere. 

Anbefalet til dig