Henrik Arens, der er spidskandidat for Nye Borgerlige i Aarhus, fik sig en grim overraskelse, da han kom ud til sin bil.
Her kunne han nemlig se, at hans bil var blevet udsat for hærværk. Det afslører Nye Borgerlige-politiker Lars Boje Mathiesen i et opslag på Facebook.
I sit opslag på det sociale medie skriver Lars Boje Mathiesen, at det er en skændsel, og at der er tale om 'en tydeligt politisk motiveret handling'.
Derudover mener, at det er de totalitære kræfter, der viser sig fra sin grimme side.
"Det en skændsel og igen viser de totalitære kræfter deres grimme ansigt her i Danmark," skriver Lars Boje Mathiesen i sit opslag, hvorefter han fortsætter:
"Derudover er det meget sigende at disse mennesker ynder at bruge netop samme metoder som fx nazisme… men der er jo en grund til at nazister hedder national socialister."
Herefter skriver han, at nazisme er det direkte modsatte af, hvad de står for i Nye Borgerlige, ligesom han gør det klart, at hans foragt for det siger dag for dag.
"Kommunisme, socialisme, fascisme, islamisme, nazisme.. hører i samme totalitære familie, og min foragt for disse bliver bekræftet på en dag som i dag. Men det gør min motivation for at bekæmpe disse totalitære kræfter også," skriver Nye Borgerlige-politikeren i sit opslag.
Henrik Arens har selv delt en video på Facebook, hvori han viser, hvad hans bil er blevet udsat for.
Til dette opslag skriver han, at at det er helt fair at være politisk uenig, men at hærværk ikke er acceptabelt.
"Det er helt fair at være politisk uenig, jeg er ved gud også uenig med bestemte partier. Men hærværk er ikke drengestreger, hverken på plakater eller en kampagnebil. Det er uacceptabelt og hører ikke hjemme i vores demokrati," skriver Henrik Arens.