Populær app vækker bekymring: Disse danskere bør slette den omgående

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den populære app er forbudt i Canada.

Lige nu læser andre også

Det er ikke længe siden, at flere regeringer på globalt plan satte ind overfor TikTok og forbød appen på statslige telefoner.

Men nu er en ny app kommet i søgelyset, og den er allerede blevet forbudt at have på statslige telefoner i Canada.

Det skriver Ekstra Bladet via BBC.

Canada, som nu forbyder den kinesiske beskedtjeneste WeChat på statslige mobile enheder, har dog ikke nogen konkrete beviser for, at regeringsinformationer er blevet lækket gennem WeChat. 

Anita Anand, som medlem af det canadiske organ, der regulerer sådanne forhold i landet, uddyber beslutningen og forklarer, at de tager en risikobaseret tilgang til cybersikkerhed ved at fjerne adgangen til applikationer som WeChat på offentlige mobile enheder.

Som bekendt frarådede Center for Cybersikkerhed (CFCS) brugen af TikTok på tjenstlige enheder tidligere på året. Dog var det ikke kun TikTok, der blev betragtet som en sikkerhedstrussel af CFCS. 

Ifølge deres ‘Håndbog i sikkerhed for mobile enheder’ udgør apps som Snapchat, Strava og Dropbox også potentielle sikkerhedsrisici, og der opfordres derfor til, at man sletter dem.

WeChat blev ikke nævnt i håndbogen på daværende tidspunkt, men nu er sagen en lidt anden. 

CFCS har revideret deres anbefalinger og oplyser nu, at de danskere, der arbejder indenfor de statslige myndigheder, bør undlade at have WeChat installeret på deres enheder. 

Derudover råder CFCS alle til at være opmærksomme på app-adgangskrav og datatilgange. 

De anbefaler, at man undgår at downloade og bruge apps fra upålidelige leverandører og opfordrer personer fra de statslige myndigheder til kun at installere et minimum af apps.

Anbefalet til dig