Covid-19 er for alvor ved at være fortid i Danmark, og danskerne er som aldrig før klar til at lægge vejen forbi diverse festivaler, der løber af stablen over sommeren.
Og festivaler er da også en magnet for folk i hele landet, og kærligheden til festivaler er ikke til at tage fejl af.
I mange år har festivaler lagt ramme til nogle helt magiske aftener, hvor tusindvis af mennesker har været samlet under åben himmel, hvor de har været omgivet af musik og feststemning.
Og i år gentager den populære Skive Festival succesen, når de slår dørene op til endnu en festival, hvor man blot skal lade sig rive med af musikken og den fantastiske stemning.
Men én ting bliver dog helt anderledes, end hvad det plejer.
I år bliver Skive Festival nemlig en anelse grønnere, når festivalen samler de tre dages skrald og genbruger det.
Sådan lyder meldingen fra TV 2.
For hvor affaldet normalt bare bliver smidt ud i én stor bunke, så er sagen en helt anden denne gang.
Det løfter Peter Østergaard Bak, bestyrelsesmedlem i Skive Festival, sløret for til TV 2:
“Vi har kigget på, hvad vi kunne gøre ved det, så vi kunne genbruge noget mere”, siger han og fortsætter:
“Vi vil gerne væk fra den der smid-væk-tankegang og se, hvor meget af det her kan vi genbruge? Alt det, vi kan genbruge, det vil vi gerne genbruge”, fortæller Peter Østergaard Bak.
Det fortæller han i kølvandet på et samarbejde, som de har indgået med firmaet ReUnite, som lægger vejen forbi festivalen, når den lakker mod enden, for at indsamle alle stole og telte fra festivalen, som de kan genbruge.
Men det stopper ikke her.
Festivalen har også indgået et samarbejde med GreenLab Skive Biogas, der sørger for, at skrællen fra de mange appelsiner, der bliver presset, ender som biometan og dermed bliver sendt retur til borgerne i Skive og omegn via gasnettet.
Der tages hul på Skive Festival fra den 1. juni.