I Danmark oplever vi af og til at firmaer går konkurs - hvilket er uundgåeligt.
Det at gå konkurs er både trist for ejerne, der har lagt tid, penge og hjerteblod i deres virksomhed, og for kunderne, som var glade for at handle der.
En populær, dansk virksomhed står nu over for dette, da der er blevet indgivet en konkursbegæring.
Det danske smykkebrand, By Falk Jewellery, har måttet lukke og slukke efter at have kæmpet med dårlige salgstal og en aftagende egenkapital.
Ifølge Finans og oplysninger i Statstidende har virksomheden officielt erklæret konkurs, hvilket dermed markerer, at et eventyr er nået til vejs ende.
Det skriver B.T.
Kurator, Torben Krath, der blev indsat for at vurdere og muligvis redde firmaet fra en total nedlukning, har indgivet en konkursbegæring, hvilket tyder på, at der ikke var noget at gøre.
"Det er mig, der som likvidator har indgået konkursbegæringen, fordi jeg ikke kunne se, at der var nogen mulighed for, at virksomheden kunne overleve," siger han.
Torben Krath havde oprindeligt håbet på at kunne finde en vej frem for By Falk Jewellery efter en tvangsopløsning, men det har vist sig at være en umulig opgave.
By Falk Jewellery, som siden 2019 har været ledet af Ninna Jakobsen efter overtagelsen fra stifteren Per Falk Bredgaard, er altså nu et overstået kapitel.
Torben Krath arbejder aktivt på at finde købere til de resterende smykkevarer.