Populær DR-vært afsløret graviditet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Den populære DR-vært har afsløret, at hun venter sit andet barn

Lige nu læser andre også

Har man undret sig over, hvorfor man er begyndt at kunne ane en lille bule på DR-værten Mette Bluhme Riecks mave, har hun nu givet svar på netop dette på det sociale medie Instagram.

Her afslører hun nemlig, at hun og kæresten Kasper Nielsen venter deres andet barn. Det har hun afsløret i en billedtekst på et opslag, hvor hun viser et billede af parret. Det skriver Ekstra Bladet.

"Ja ja, den er god nok. Jeg er over halvvejs med at lave et nyt menneske til flokken og vi er lige dele lykkelige og spændte – og liiiidt panikslagne. Lige som dét skal være," skriver hun til sit opslag på det sociale medie.

Foto: Instagram

Den 38-årige Mette Bluhme Rieck er kendt for flere roller som tv-vært, men hun er især er kendt for 'Aftenshowet'.

Hun har i forvejen sønnen Viggo, der er tre år gammel, sammen med kæresten Kasper Nielsen. Ham mødte hun i forbindelse med optagelserne til DR-programmet 'Guld i købstæderne', hvor han var blevet hyret som ekspert.

Overfor Ekstra Bladet forklarer Mette Bluhme Rieck, at der ikke er planer om, at de skal have flere børn. Det er ganske vist kun parrets barn nummer to, men Kasper Nielsen har også to børn fra et tidligere forhold, hvorfor han nu er far til fire.

"Jeg tror, vi stopper her. Kasper bliver far til fire og Viggo får en legekammerat. Det er perfekt," siger hun til Ekstra Bladet.

Den populære tv-vært, der har nok at se til i dagligdagen, har tidligere fortalt om, at det ikke altid er lige let at skabe en god balance mellem familie- og arbejdsliv. Derudover siger hun til Ekstra Bladet, at hun godt er klar over, at et barn mere ikke gør det lettere.

"Det er da klart, at vi får armene mere fulde med to børn, når vores barsel er slut - men vi håber da, at vores søde barnepiger - hvoraf den ene er min niece - er friske på at hente to børn, de dage både Kasper og jeg er væk om aftenen. Det er heldigvis ikke så ofte. Så skal det hele skal nok gå," fortæller hun.

Anbefalet til dig