Populær DR-vært sætter tal på: Så mange penge har hun tjent

Nyheder
Foto: Shutterstock
Et mindre projekt udviklede sig hurtigt.

Lige nu læser andre også

Når man først får smag for det, kan en lille oprydningsidé hurtigt vokse sig større.

Det opdagede DR’s vejrvært Louise Gade Sig, da hun kastede sig over en udfordring, der på overfladen lød enkel - sælg 100 ting på ét år.

Den evigt populære vært startede med at rydde op i hjemmet og sælge de ting, hun alligevel ikke brugte.

Målet om 100 solgte ejendele blev dog hurtigt uambitiøst. Inden året var halvvejs, havde hun solgt det, hun skulle, hvorfor hun fordoblede målet til 200.

Det endte med 274 solgte ting inden udgangen af 2024, skriver B.T.

"Jeg har solgt ALT fra kaffekrus til kontorstol og den der jakke, jeg troede, jeg ville elske, men aldrig brugt," skriver hun på Instagram.

Det, der begyndte som en økonomisk og praktisk oprydning, udviklede sig til en refleksion over forbrug og værdi.

Blandt de mere mærkværdige salg var en tom Tobleroneæske, som hun ikke har skænket en tanke, siden hun skilte sig af med den.

"Jeg har ikke savnet noget af det i ét sekund og føler faktisk ikke, at jeg har givet afkald på noget. At sælge 274 ting har mindet mig om værdien af de ting, vi allerede har, og hvor meget glæde de kan bringe til andre, når vi slipper dem," lyder meldingen.

Så mange penge tjente hun

På bare få måneder fik hun solgt for hele 21.241,50 kroner.

Beløbet blev investeret i grønne aktier, og da året var omme, havde investeringen givet et afkast på 11,92 procent, hvilket svarer til omtrent 1.257 i gevinst.

Louises projekt har affødt begejstrede kommentarer på sociale medier, hvor flere har ladet sig inspirere.

Anbefalet til dig