Populær ‘Go’ Morgen Danmark’-vært stopper hos TV 2

Nyheder
Foto: TV 2
Foto: TV 2
Efter mange år er det slut med at være på skærmen.

Lige nu læser andre også

En æra er forbi.

Den evigt populære tv-vært, Heidi Frederikke Sigdal, vinker nu farvel til sit arbejde hos TV 2, hvor hun har været vært for Go' Morgen Danmark gennem de sidste syv år.

Sådan skriver hun i et længere opslag på Instagram.

Hun startede på TV 2 for 17 år siden, og de sidste syv af dem har hun brugt som vært på Go' Morgen Danmark, hvilket er noget, hun har været enormt glad for.

Glæden ved sit nu tidligere arbejde udtrykker hun i sit opslag, hvor hun også udviser stor taknemmelighed over de mange år, som hun har tilbragt hos TV 2:

“Jeg har været en del af det her hus og den her kanal i 17 år. Og det har betydet, at de dejligste, dygtigste og mest ærgerrige mennesker har præget mit arbejdsliv i lige så lang tid. At de så samtidig er sindssygt empatiske og sjove. Det har været gaven med silkesløjfe”, skriver Heidi Frederikke Sigdal, der længere nede i sit opslag sender flere taknemmelig ord i retning af den arbejdsplads, hvor hun har brugt mange år:

“Tiden på TV2 har givet mig det hele og krævet det hele. Og jeg har elsket det. Så kære TV2. Tak fordi jeg måtte være med. Tak fordi du lod mig være mig og gav mig muligheden for at folde det ud. Lige fra 2006 har du været den dejligste arbejdsplads. Og jeg har aldrig oplevet andet end glødende stolthed, respekt og ærgerrighed. Jeg tager de dejligste venskaber, den stærkeste faglighed, det fineste fællesskab og den ypperste journalistiske rejse med mig.” 

I opslaget uddyber hun også, at hun vil forfølge en helt særlig drøm, samt hvad hun vil få tiden til at gå med fremadrettet:

“Nu afmønstrer jeg glad, stolt og taknemmelig for at bygge videre på min egen drøm og min egen virksomhed, som de seneste fire år har vokset sig stor og stærk”, lyder det fra Heidi Frederikke.

Den omtalte virksomhed er en medietrænings-virksomhed, som hun har sammen med David Guldager, der har en journalistisk baggrund.

Du kan se opslaget herunder:

Anbefalet til dig