I en alder af blot 46 år er den kendte og populære TV-kok Jock Zonfrillo gået bort.
Det gjorde det elskede medlem af MasterChef Australia-familien i Melbourne i går.
Og hvis du er blandt dem, der har siddet klistret til skærmen og set MasterChef-dommeren gang på gang gøre god figur, så må du væbne dig med tålmodighed.
MasterChef Australia vil nemlig ikke blive vist denne uge i kølvandet på den tragiske nyhed, der her til morgen er tikket ind.
Sådan lyder meldingen i et opslag på Instagram.
Et opslag der bestemt heller ikke lægger skjul på, at alle vil komme til at savne Jock, der i Australien var kendt som både kok, bestseller-forfatter, MasterChef-dommer og ikke mindst en kærlig far, ægtemand, bror og søn:
“Jocks karisma, ondskabsfulde humor, generøsitet, passion og kærlighed til mad og hans familie kan ikke måles. Han vil blive meget savnet”, lyder det i opslaget fra MasterChef Australia.
Tv-kokken startede sit madeventyr i en alder af 12 år, da han allerede på daværende tidspunkt var besat af mad.
34 år senere er det altså blevet til intet mindre end tre anderkendte og eftertragede udmærkelser i form af tre hatte til hans restaurant. Desuden har han også modtaget en række globale anerkendelser og ikke mindst vundet den ‘Baskisk kulinarisk verdenspris’, der hvert år uddeles til en kok, hvis arbejde har en bredere socio-økonomisk fordel.
Siden da - nærmere bestemt 2019 - har han bidt sig fast på alles læber med et hav af fantastiske præstationer i det populære madprogram ‘MasterChef’ Australia.
Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til alle de pårørende i den svære tid.