Populær snack solgt i Meny, Spar m.fl. tilbagekaldes: Risiko for metalsplinter

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den populære snack er blandt andet blevet solgt i Meny- og Spar-butikker i hele landet. Nu bliver den tilbagekaldt.

Lige nu læser andre også

Siden fredag har Coop, Salling Group og Dagrofa været nødt til at tilbagetrække en række chokolade-cookies. Det skyldes, at der er en risiko for, at disse småkager indeholder metalsplinter.

Nu har det vist sig, at de endnu ikke er helt færdige med at trække produkter tilbage. Denne gang er det kun Coop og Dagrofa, der har været nødt til at trække produkter tilbage.

Konkret er der tale om 'Gestus Nougatelli Cookies', som blandt andet er blevet solgt i under Dagrofa som Meny, Spar, Løvbjerg, Min Købmand, Let-Køb og ABC Lavpris.

Det oplyser Dagrofa i en pressemeddelelse, hvor de også skriver, at der er tale om pakning med 175 gram med påstemplet 'Bedst før 10-09-2024'.

Coop Danmark har også været i gang med at trække produkter tilbage. Hos dem handler det om produktet 'Coop Cookies Hazelnut Cream & Chocolate', som også er blevet trukket tilbage på grund af en risiko for metalsplinter.

Igen er der tale om et produkt, der er mærket med 'Bedst før 10-09-2024'. Dette produkter er blevet solgt i både Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Coop365discount og Irma.

Som angivet tidligere, så er det ikke første gang, at der er blevet trukket chokolade-cookies tilbage. Fredag i sidste uge var både Coop Danmarks A/S, Dagrofa ApS og Salling Group nødt til at trække en række produkter tilbage.

Her var der også tale om en risiko for metalsplinter i produkterne. Ifølge Fødevarestyrelsen er det hele opstået som følge af en teknisk fejl hos den udenlandske producent.

"Metalsplinter kan udgøre en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen, hvis man spiser produkterne," skrev Fødevarestyrelsen fredag i en pressemeddelelse.

Hvis man har købt et af de omtalte produkter, kan man enten vælge at levere dem retur til butikken eller selv kassere dem.

Anbefalet til dig