Nyheder24.dk
Forside Nyheder Populær TV 2-vært ramt af kræft: Deler billede fra sygesengen

Populær TV 2-vært ramt af kræft: Deler billede fra sygesengen

TV2
Shutterstock

“Det viste sig at være tyktarmskræft, som desværre havde spredt sig til leveren, mave og bughule,” skriver han i et opslag på Facebook.

Lige nu læser andre

Kræft er en forfærdelig sygdom, som hvert år rammer lidt under 50.000 danskere.

Nu afslører den evigt populære TV 2 News-vært, Troels Mylenberg, at han er blandt dem, der har været ramt.

Faktisk havde han i længere tid haft tyktarmskræft, oplyser han i et opslag på Facebook, hvor han tilmed har delt et billede af sig selv fra sygesengen.

“Det viste sig at være tyktarmskræft, som desværre havde spredt sig til leveren, mave og bughule. Min første tanke var, at nu var det sikkert slut. Jeg havde vågne nætter, hvor jeg lå og lavede mentale opgørelser over livet, som mange sikkert gør, når sådan noget rammer,” skriver han ifølge Ekstra Bladet.

Da der var gået cirka en måneds tid, fik han at vide af lægerne, at der var håb forude.

Læs også

Sidenhen er han blevet opereret på Århus Universitetshospital, og nu har han fået at vide, at kræften er væk:

“Nu sidder jeg her og er på den sidste af de tre måneders yderligere kemo efter operationen. En halv tyktarm, en masse kræftknuder og metastaser fattigere, og stomien er heldigvis også væk. Jeg har tilbragt 22 fulde døgn tilsluttet kemoslanger, og der er ingen grund til at underdrive, hvor voldsomt det har været. Men lægerne siger, at det er væk for nu,” lyder meldingen.

I opslaget takker han både familie, venner, kolleger chefer og det faglige personale, som har hjulpet ham på vej til at blive rask.

Herunder ser du billedet, som han har delt på Facebook.

Ads by MGDK