Populært bilmærke indgiver konkursbegæring

Nyheder
Foto: YouTube
Foto: YouTube
Nu er et kapitel ved vejs ende.

Lige nu læser andre også

Det er altid ærgerligt, når der skal vinkes farvel til noget, som nogen har haft kært - og netop sådan en situation står vi i lige nu.

Et populært bilmærke har nemlig valgt at indgive en konkursbegæring efter længere tid i problemer.

Firmaet, som nu afslutter et længere kapitel, er Fisker Inc., som har danskeren, Henrik Fisker i spidsen.

Sådan skriver Reuters.

Firmaet har i længere tid kæmpet med økonomiske problemer, og de mislykkede forhandlinger med en større bilproducent om en mulig investering har nu resulteret i en uundgåelig konkurs.

Ifølge Reuters har Fisker Inc. været på randen af konkurs i nogen tid, og situationen blev kun værre, da et skuffende regnskab førte til, at FDM advarede forbrugere mod at købe firmaets biler på grund af konkursfaren.

Tidligere var der stor efterspørgsel på Fisker Ocean, som er firmaets populære elbilmodel, og hele 65.000 stod på venteliste.

Imidlertid stødte firmaet på betydelige udfordringer med at levere bilen til tiden, hvilket skabte frustration blandt potentielle kunder.

I februar indledte den amerikanske myndighed for trafiksikkerhed, NHTSA, en undersøgelse af Fisker Ocean på grund af klager over problemer med at skifte gear.

Tidligere på året havde NHTSA også undersøgt bilen for angivelige bremseproblemer, hvilket yderligere belastede firmaets omdømme og økonomi.

Fisker Inc. har tidligere udtalt, at de ville kæmpe imod konkursen til det sidste - men nu gik den altså ikke længere.

Med konkursbegæringen afsluttes en turbulent periode for Henrik Fisker og hans firma, der havde store ambitioner om at revolutionere elbilmarkedet.

Anbefalet til dig