Nyheder24.dk
Forside Nyheder Populært flyselskab ramt af hackerangreb: Kunders oplysninger lækket

Populært flyselskab ramt af hackerangreb: Kunders oplysninger lækket

flyvemaskine, airplane
Whitelion61 / Shutterstock.com

Nu er kundernes data i fare.

Lige nu læser andre

Mange har oplevet det. En mærkelig mail i indbakken. En sms fra en ukendt afsender. En mystisk transaktion på kontoen.

Cyberkriminalitet er ikke længere forbeholdt storbanker og teknologivirksomheder. I dag rammer det bredt – og særligt når store selskaber bliver udsat for hackerangreb, spreder konsekvenserne sig hurtigt til tusindvis af helt almindelige mennesker.

Når det går ud over virksomheder med millioner af kunder, er det sjældent kun systemerne, der bliver angrebet.

Det er også de mennesker, der har udleveret oplysninger i god tro, booket rejser, oprettet profiler og lagret deres data.

77 GB data sat til salg på det mørke net

Denne gang er det en af Europas største luftfartsaktører der er blevet ramt.

Læs også

Ifølge cybersikkerhedsmediet Cybernews er selskabet blevet offer for et målrettet hackerangreb, som har ført til læk af 77 gigabyte data.

Informationerne er efterfølgende blevet sat til salg for næsten en million kroner på det mørke net.

Angrebet blev ikke udført direkte mod selskabets egne servere men mod en ekstern leverandør, som har haft adgang til kundeoplysninger.

Blandt de data der nu kan være i omløb, nævnes fulde navne, e-mailadresser og identifikationsnumre knyttet til selskabets loyalitetsprogram.

Det fremgår dog, at loginoplysninger og adgangskoder ikke skulle være blevet kompromitteret.

Læs også

Flygigant forsøger at begrænse skaderne

Selskabet bag det lækkede datamateriale er Iberia, Spaniens største flyselskab.

De har siden udmeldingen arbejdet på højtryk for at minimere konsekvenserne.

“Så snart vi blev opmærksomme på hændelsen, aktiverede vi vores sikkerhedsprotokol og implementerede alle nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at inddæmme og forhindre, at den gentager sig,” lyder det fra selskabet.

Det er endnu uklart hvor mange passagerer der er berørt, og om danske kunder er blandt dem. Iberia har daglige afgange mellem København og Madrid, hvilket gør det sandsynligt at danskere også kan være berørt.

Efterforskningen er stadig i gang, og der ventes flere detaljer i de kommende dage.

Læs også

Ads by MGDK