Populært tv-program lukker og slukker

01/02/2023

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Efter 21 sæsoner er det nu slut.

Mest læste i dag

Dr. Phil, det amerikanske talkshow, hvor Dr. Phil McGraw uddeler livsråd til enkeltpersoner, og som blev et fast program på tv i dagtimerne rundt om i verden, slutter senere i år efter hele 21 sæsoner.

Med Phil McGraw i spidsen siden 2002, har han rådgivet gæster, der var plaget af problemer, ofte med økonomi, vægt, familie, afhængighed og ægteskab.

"Jeg er blevet velsignet med over 25 vidunderlige år i tv. Med dette show har vi hjulpet tusindvis af gæster og millioner af seere gennem alt fra afhængighed og ægteskab til mentalt velvære og børneopdragelse. Dette har været et utroligt kapitel i mit liv og min karriere, men mens jeg går videre fra tv i dagtimerne, er der så meget mere, jeg gerne vil gøre," siger han i en erklæring.

CBS-kilder fortalte Variety, at Phil McGraw opfordrede til at afslutte produktionen af ​​showet, som vises fem dage om ugen i USA. Det skriver The Guardian.

Den 72-årig Dr. Phil , blev først kendt efter at have optrådt som gæstetaler i Oprah Winfreys talkshow i 1990'erne og blev snart berømt for sine folkslige og ærlige råd. Dr. Phil blev oprindeligt produceret af Winfrey's Harpo Productions.

Mens McGraw har en doktorgrad i klinisk psykologi, stoppede han med at forny sin licens til at praktisere i 2006.

I 2022 påstod en gruppe nuværende og tidligere ansatte på Dr. Phil, at de havde oplevet "verbalt misbrug på en arbejdsplads, der fremmer frygt, intimidering og racisme", og at showets gæster ofte blev manipuleret og behandlet uetisk.

Advokater for Phil McGraw, der ikke blev anklaget for at mishandle seriens ansatte, og hans co-producer, Carla Pennington, afviste alle anklagerne, mens andre ansatte beskrev arbejdskulturen som positiv.

Dr. Phil fortsætter med at rangere blandt de højest vurderede dagshows i USA og tiltrækker 2 millioner seere om dagen.

Anbefalet til dig