PostNord med kæmpe ændring: Nu er det helt anderledes

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
PostNord melder nu ud, at en ting bliver helt anderledes.

Lige nu læser andre også

PostNord er en af de største aktører inden for post- og logistikløsninger i Norden, og de har i mange år været en central del af den daglige distribution af pakker og breve i Danmark og Sverige.

Men fragtfirmaet er også engageret i andre ting end pakker.

Det kan blandt andet ses i form af, at de er hovedsponsor for Danmarks Cykle Union, hvilket har ført til skabelsen af løbene Post Cup og PostNord Danmark Rundt.

Sådan skriver PostNord selv på deres hjemmeside.

Hvert år heppes rytterne højlydt afsted med omkring 15.000 klappehænder i genanvendeligt plast. Men som noget helt nyt i år er disse udskiftet med klappevifter i genanvendeligt pap. 

Omkring en halv million danskere forventes at stå klar på sidelinjen, når 133 cykelryttere kører landet rundt i den 34. udgave af Danmarks største etapeløb ’PostNord Danmark Rundt’.

Sådan skriver PostNord Danmark i en pressemeddelelse.

"De små forandringer tæller også i det store klimaregnestykke. Hos PostNord arbejder vi hele tiden på at tænke i nye og grønnere alternativer, og vi er sikre på, at danskernes opbakning til rytterne vil føles mindst lige så motiverende med pap som med plastik," siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef hos PostNord Danmark. 

Klappevifterne samles ind løbende og kan sorteres som papiraffald i skraldevogne – medmindre tilskuerne vil have dem med videre eller med hjem.  

Holdbart materiale skal opfordre til genbrug 

Til PostNord Danmark Rundt 2024 produceres der merchandise til tilskuere, samarbejdspartnere og ryttere. Og i år har man sørget for at optimere materialet, så det er af højere kvalitet og kan genbruges.   

"Det vil glæde mig at se en gammel klapper fra et tidligere år. Vi ved, at genbrug allerede er en prioritet i mange danske hjem, og kan man genbruge merchandise fra tidligere år, opfordrer vi til det," afslutter Isabella Beck Jørgensen, der glæder sig til at klappe rytterne afsted på de forskellige etaper. 

PostNord arbejder målrettet på at udvikle grønnere løsninger i alle dele af virksomheden.

Målet er at have en emissionsfri last mile senest i 2027, og ved udgangen af 2030 skal PostNord være 100 procent fossilfri. 

Anbefalet til dig