PostNord med trist nyhed

Af: Ida Hansson

|

23/01/2023

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det vil i fremtiden bliver sværere at finde en pakkeboks.

Lige nu læser andre også

Der findes næsten ikke en by i Danmark, hvor man ikke kan afhente en pakke.

Der er således tusindvis af pakkeshops over hele landet, men det kan snart være slut med at kunne afhente pakker fra PostNord nær din bolig.

PostNord har nemlig i de seneste 3 måneder opsagt hele 200 aftaler over hele landet.

PostNord forklarer det med den nuværende inflation og energikrise, som har fået folk til at købe mindre 'hvilket har medført faldende pakkemængde og hermed behov for at tilpasse antallet af udleveringssteder', som PostNord skriver i et brev til butikkerne, oplyser DR.

Det er især i landdistrikterne, at det vil ramme de lokale. Det siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Det er ikke alle, der er lige mobile. Slet ikke når vi taler om ældre borgere, som måske ikke har mulighed for at tage bilen, og når busforbindelserne heller ikke er særligt gode.

Steffen Damsgaard mener, at det er utroligt vigtigt, at landsbyerne kan fastholde så mange funktioner som muligt i byerne. 

- Det er en kamp for lokalområdet, så derfor forstår jeg udmærket at de er bekymrede, hvis muligheden for at hente og sende pakker fra PostNord forsvinder, siger han.

Hos PostNord forklarer direktør Helle Nielsen, at virksomheden skruer op og ned for antallet af udleveringssteder afhængigt af, hvor mange pakker vi danskere sender.

I kraft af et fald i antal sendte pakker nedskalerer man derfor.

Ligeledes blev der ansat flere under covid-19, hvor der virkelig var gang i onlinehandlen. 

- Vi er jo også en forretning i PostNord. Og hvis der ikke er så stor efterspørgsel fra kunderne, så er vi også nødt til at tilpasse vores forretning, siger Helle Nielsen, der også er ansvarlig for Retail i Danmark.

Anbefalet til dig