PostNord Sverige tager et vigtigt næste skridt på rejsen fremad ved at ansætte en ny administrerende direktør med bred international erfaring og dokumenterede gode kompetencer til med succes at lede virksomheden gennem omfattende transformationsrejser.
Peter Gisel-Ekdahl har en lang erhvervskarriere med flere ledende stillinger i internationale industrivirksomheder bl.a. i den verdensførende luftbehandlingsvirksomhed Munters, hvor han var leder af forretningsområderne FoodTech og AirTech.
Han kommer fra en stilling som administrerende direktør i Envirotainer, en svensk verdensførende aktør inden for specialtransport og udbrudt kølekæde til medicinalindustrien.
Sådan skriver PostNord i en pressemeddelelse.
"Vi er efter en omfattende rekrutteringsproces glade for at kunne byde Peter Gisel-Ekdahl velkommen som ny administrerende direktør i PostNord Sverige. Vi får en meget erfaren og succesrig leder med et stærkt kundefokus og solid erfaring fra store virksomheder med drift og salg på globale markeder", siger Annemarie Gardshol, koncernchef og administrerende direktør i PostNord.
PostNord har et erklæret mål om at blive den foretrukne leverandør i Norden og har i de senere år investeret i at opbygge et omfattende nordisk terminal- og distributionsnetværk.
De igangværende indsatser har til formål på sigt at skabe en strukturel forbedret lønsomhed og dermed styrke PostNords konkurrenceevne, hvilket igen skaber forudsætningerne for lønsom vækst på det nordiske marked.
"Peter har i sine tidligere stillinger demonstreret gode strategiske kompetencer, som kombineret med et inkluderende og værdidrevet lederskab er med til at skabe lønsom vækst. Han kan med sin baggrund og brede erfaring inden for forandringsledelse yderligere styrke vores tre forretningsområder i Sverige, vores nordiske forretningsfokus og vores medarbejdere i Sverige på den fortsatte transformationsrejse", fortsætter Annemarie Gardshol.
"Jeg ser frem til at fortsætte den vigtige transformationsrejse, Sverige er midt i, og bidrage til det igangværende arbejde med den nordiske strategi. PostNord er en af Sveriges største arbejdsgiver, og jeg er beæret over at overtage stillingen som administrerende direktør i en situation med både udfordringer og store muligheder. PostNord har med sit stærke kundefokus alle forudsætninger for at få succes med sin plan for lønsom vækst", siger Peter Gisel-Ekdahl.
Ylva Ekborn, der de seneste seks måneder har været konstitueret administrerende direktør i PostNord Sverige, vender nu tilbage til sin tidligere stilling som chef for PostNord Accelerate, som indeholder PostNord Strålfors og PostNord TPL.
Peter Gisel-Ekdahl er født i 1970 og er uddannet på Kungliga Tekniska Högskolan og Copenhagen Business School. Peter tiltræder som administrerende direktør i PostNord Sverige 3. juni og bliver medlem af koncernledelsen.