PostNord udsender vigtig advarsel

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danskerne skal træde varsomt.

Lige nu læser andre også

I starten af oktober blev danskerne advaret mod nogle falske beskeder fra de danske fragtfirmaer, primært PostNord, og nu ser det ud til, at den er gal igen.

Danskerne bør skærpe deres opmærksomhed, når de store pakkeleveringsfirmaer udsender en advarsel.

Og nu er det blevet tid til at spidse ører, da PostNord netop har udsendt en advarsel, som danskerne skal forholde sig til.

Såfremt du modtager et opkald fra telefonnummeret 70 11 12 20, skal du IKKE besvare opkaldet eller ringe tilbage. Der er tale om et forsøg på svindel.

Det skriver PostNord Danmark i en pressemeddelelse.

Virksomheden får i øjeblikket flere henvendelser fra folk, der modtager telefonopkald fra et telefonnummer, der er identisk med PostNords pressetelefonnummer.

Disse opkald kommer IKKE fra PostNord. Der er tale om et scam, også kaldet Spoofing, hvor svindlere udgiver sig for at være fra PostNord.

Spoof er en type fupopkald, hvor svindlere ændrer, hvordan deres telefonnummer vises under opkald. Det betyder, at de kan få det til at se ud som om, at man bliver ringet op af en andens telefonnummer - i dette tilfælde PostNords.

Vi arbejder på højtryk sammen med Telia og relevante myndigheder for at få svindelforsøgene stoppet.

Det er ikke første gang, at PostNord har været nødsaget til at advare danskerne, fordi der har været svindlere på spil.

Det er desværre også meget sandsynligt, at det ikke er sidste gang, at PostNord udmelder noget lignende, da der nok altid vil være nogen, der forsøger at bedrage andre for egen vindings skyld.

Anbefalet til dig