Povl Dissings hustru, Pia Jacobæus, oplyser til Ritzau, at musikeren er død.
Han blev 84 år.
Den folkekære musiker og sanger beskæftigede sig med musik inden for samtlige stilarter.
Dissing har både plads i Højskolesangbogen og den store Kulturkanon.
Han har også medvirket i en lang række film og teaterstykker.
Mange vil nok især huske ham for samarbejdet med Benny Andersen.
Den hverdagspoetiske “Svantes lykkelige dag” med ordene “og om lidt er kaffen klar”.
Denne blev lidt af et gennembrud for Povl Dissing.
Visen er en ud af flere fra ham, der kan findes i Højskolesangbogen.
I 2017, blev Povl Dissing døv på begge ører, da han under en ferie i Spanien faldt og slog hovedet.
Dette betød, at han måtte stoppe karrieren som aktiv musiker.
Han fik dog hørelsen tilbage igen, ved hjælp af et avanceret høreapparat, som gav ham kunstig hørelse.
Povl Dissing døde efter længere tids sygdom, i sit hjem mandag aften, omgivet af sin familie.
Han efterlader sig sin hustru Pia Jacobæus og sønnerne Rasmus og Jonas.