POWER blev ramt af katastrofe: Dagen efter kom de med forbløffende udmelding

26/11/2023

Jesper Bengtson

Foto: Shutterstock
Kæden blev ramt af et hackerangreb på årets vigtigste aften.

Mest læste i dag

Salget gik strygende, og alt tegnede lyst, da POWERs website fredag aften – på årets største salgsdag – pludselig gik i sort.

Klokken 20.15 kunne kunderne ikke længere få adgang til koncernens hjemmesider hverken i Danmark eller resten af Norden, fordi de var lagt ned af et hackerangreb.

Sådan skriver POWER i en pressemeddelelse.

"Vi blev angrebet fra overalt på kloden – USA, Rusland, Filippinerne, Kina osv. De testede vores systemer klokken 18.20 og kunne se, at de havde mulighed for at presse dem. Klokken 20.15 sendte de 628 millioner købsforespørgsler mod os inden for 40 sekunder – og det lagde vores systemer fuldstændig ned", siger Joakim Sigvardt, Omni-channel Director i POWER.

POWERs hjemmeside kom fredag aften op at køre igen i løbet af en times tid, men de koordinerede angreb fra udlandet fortsatte natten igennem – med særlig intensitet klokken 2, 4 og 7 lørdag morgen.

"Nedbruddet var en reel katastrofe. Det skete på det absolut værst tænkelige tidspunkt, men heldigvis var vi forholdsmæssigt hurtigt oppe at køre igen, og vi kunne se, at der efterfølgende var endnu større kundetrafik på vores website", siger Jesper Boysen.

Lørdag morgen oplevede direktøren ligefrem kø foran mange af koncernens danske butikker.

"Vi sagde jo i går, da vores hjemmeside gik ned, at ingen kunder kommer til at gå forgæves i POWER. Så selvom nogle af Black Friday-tilbuddene udløb til midnat, valgte vi at forlænge dem. Om det er det, der har trukket folk ud i POWER-butikkerne ved jeg ikke – men de er meget velkomne, for der er stadig masser af varer til Black Friday-priser på hylderne", siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.

Slog alligevel rekord

Dagen efter den mest atypiske og hektiske Black Friday i virksomhedens historie var det tid for POWERs direktør til at gøre status - og her ventede et forbløffende resultat:

"POWER ender med 11 % fremgang på årets Black Friday i forhold til sidste år – som også var et rekordår. Og jeg kan ikke understrege nok, hvor vanvittigt flot det resultat er. Tilbage i oktober var der masser af forudsigelser i detailbranchen om, at vi ville stå over for en nedgang på 25-30% i år – og så kommer vi ud på den anden side på den her måde. Det er svært at være andet end meget, meget stolt og tilfreds", siger Jesper Boysen, administrerende direktør i POWER.

Anbefalet til dig