Vi er nu trådt ind i årets første sommerdag, og store ting er i vente for danskerne.
For nogle skal de sidste planlægningen for sommerferien lægges, for andre skal der handles ind til den helt store studenterkørsel, og for en hel tredje befolkningsgruppe - folkeskole- og efterskoleeleverne - skal der siges farvel til vennerne fra skolegangen, og gøres klar til den videregående uddannelse.
Og blandt sidstnævnte gruppe finder vi den danske prinsesse Isabella, der nu har besluttet hvordan det næste kapitel i hendes uddannelsesliv skal skrives.
Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.
Den danske prinsesse er for tiden i gang med at færdiggøre folkeskolens niende klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København.
Og nu er beslutningen faldet på den gymnasielle uddannelse: Prinsessen skal nemlig starte i 1.g på Øregård Gymnasium i Hellerup.
Heldigvis er hun ikke den første royale der skal få skolens navn i gymnasiets studenterhue. Isabella følger nemlig i fodsporene på hendes far og farbror, kronprins Frederik og prins Joachim, der også sprang ud som studenter fra samme gymnasium.
VI fra redaktionen ønsker prinsessen - og den fremtidige studine - tillykke med valget, og held og lykke med studiestarten.