Prins Andrew, der engang var nummer to i tronfølgen, blev som bekendt stævnet i august af Virginia Giuffre, hvilket man onsdag har accepteret via hans rådgivere.
"Andrews rådgivere er enige om, at forkyndelsen sket," kommer det fra David Boies, advokat for kvinden, der sagsøger prinsen, til Daily Mail.
Giuffre har anklaget Andrew for flere gange at have besøgt Epstein, som hun blev udnyttet af, herunder også af Andrew, som angiveligt skulle have haft sex med hende, mens hun dog efter amerikansk lov var mindreårig og var blevet udsat for menneskehandel.
Hun søger derfor erstatning for skaderne.
Prins Andrew har dog gjort, hvad han kunne, for ikke at blive stævnet personligt, da han har forsøgt at flyve under radaren ved at holde sig inde på de kongelige slotte i Windsor samt i Skotland.
Dette, kombineret med det faktum, at han og hans advokater nægtede, at stævningen, som advokaterne havde givet til hans sikkerhedsfolk, var gyldig, hvorfor det ikke har været nemt for Virginia Giuffre.
Giuffres advokater tog dog mandag mere drastiske metoder i brug for at forkynde stævningen. De valgte nemlig at sende både mail samt en FedEx-pakke med dokumenter fra New York til den britiske prins' advokater i Californien, hvorfor hans advokater ikke havde andre muligheder end at bekræfte, at de havde modtaget stævningen.
Onsdag blev stævningen godkendt, hvorfor uret nu tikker ned fra 21 dage, som er tiden, man normalt har til at svare på anklagerne.
Prins Andrew har indtil videre nægtet sig skyldig i sagen.