Prins Felix træffer stor beslutning: Siger stop

Nyheder
I anledning af prins Felix' 18-års føselsdag offentliggjorde Kongehuset dette portræt af fødselaren. Foto: Steen Brogaard / Kongehuset
Kongehuset bekræfter nu, at beslutningen er truffet

Lige nu læser andre også

Nu fortæller Kongehuset nyt om prins Felix, der tidligere på efteråret startede i militæret. I en kortfattet pressemeddelelse bekræfter hoffet, at prinsen har valgt at droppe sin militære løbebane

"Hans Højhed Prins Felix har besluttet sig for at afbryde uddannelsesforløbet på Hærens Løjtnantsuddannelse, som Prins Felix indledte i august på Gardehusarkasernen i Slagelse," skriver Kongehuset i pressemeddelelsen. 

Kongehuset understreger, at de betragter prins Felix' grunde til at stoppe i militærtjenesten for private

"Prinsens bevæggrunde betragtes som private og Kongehuset ønsker ikke at kommentere beslutningen yderligere"

Stort år

Det har allerede været et stort år for prins Felix. Tidligere på sommeren blev prinsen student fra Gammel Hellerup Gymnasium, hvor prinsen har fulgt den samfundsfaglige linje. Han blev student efter sin eksamen i dansk, hvor han scorede sig et flot 12-tal. 

Det er dog ikke kun gode karakterer, som prins Felix har scoret. Kort tid efter prinsens studentereksamen kunne B.T. afsløre, at prinsen er kæreste med Karen Bak, som dog ikke er en af hans klassekammerater. Hun har gået på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. 

Prins Felix bekræftede selv nyheden gennem sin presserådgiver. 

"Det er rigtigt, at jeg er kærester med Karen. Vi har set hinanden i et stykke tid," udtalte prinsen til B.T. gennem presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen.

Hvad fremtiden nu byder på for prins Felix vides ikke

KLIK HER OG VEND TILBAGE TIL FORSIDEN

Anbefalet til dig