Prins Joachim træder frem for første gang siden blodproppen

18/09/2020

Christian Granhøj Skouboe

Foto: Shutterstock
Fredag svarede prins Joachim på ét spørgsmål fra pressen.

Mest læste i dag

Fredag trådte Prins Joachim for første gang frem for pressen, siden han blev ramt af en blodprop i hjernen i juni i år. Det skete foran Den Danske Ambassade i den franske hovedstad Paris. Her skulle prinsen i starten af september været startet på sit nye job som forsvarsattaché. Den plan blev dog udskudt som følge af blodproppen.

Prins Joachim da han mødte pressen foran ambassaden, 

"Jeg har været fuld af iver for at komme i gang stille og roligt og selvfølgelig efter lægens råd. (Jeg glæder mig til, red.) at få fuldbyrdet det, som et helt års meget intense studier – et helt år i Paris – skal udmunde sig i. Det er spændende. Det er er udfordrende."

"Det bliver en masse interessante oplevelser for Forsvaret og selvfølgelig for Danmark."

Prinsen besvarede kun et spørgsmål under seancen.  "Hvordan har du det?," lød det fra en fremmødt journliast. Prins Joachim svarede: 

"Jeg har det godt. Mange tak."

Deler det første fælles billede siden operationen

Det kom som et chok for både den danske befolkning og prinsens nærmeste, da prins Joachim blev ramt af en blod prop i hjernen. Blot få timer inden havde prinsen og prinsesse Marie deltaget i et interview, hvor der intet havde været at spore. Men senere den 24. juli i år bliver prins Joachim indlagt på et hospital i byen Cahors, hvor kongefamiliens slot Château de Cayx ligger. Her havde prinsen sammen med prinsesse Marie og deres to børn holdt sommerferie. 

Senere samme dag blev prins Joachim overflyttet til Universitetshospitalet i Toulouse, der er en noget større by. På dette mere specialiserede hospital blev prinsen opereret for blodproppen. Operationen gik godt. Da prinsen blev udskrevet fra hospitalet tog familien ikke tilbage til deres lejlighed i Paris. Istedet valgte prinsen at komme sig i de vante rammer på Château de Cayx. Siden er de 

Siden har prinsesse Marie været ved sin mands side. Det så man bl.a. også fredag, hvor prins Joachim og prinsesse Marie offentliggjorde det første fælllesbillede af de to siden prinsens operation. Det skete på Kongehusets profil på Instagram. De delte også et budskab. Sammen med billedet er der offentliggjort en tekst, hvor der står: 

"Sammen i Paris. Dejligt at det nu er hverdag igen."

Du kan se billedet lige her. 

 

 

 

 

Anbefalet til dig