Prinsesse Dianas tidligere butler har truet med at sagsøge prins Harry for angiveligt at fremsætte "ærekrænkende" og "usande" påstande om ham.
Paul Burrell arbejdede for prinsesse Diana i et årti, indtil hendes tragiske død i 1997.
Da Burrell blev interviewet i aftes på GB News, blev han spurgt, om han potentielt overvejede at starte en retssag op mod prinsen. Det skriver Daily Star.
"Jeg ville bare ønske, han fik sin vidneforklaring korrekt, fordi han sagde om mig, at jeg har solgt hans mors ejendele, hvilket er fuldstændig usandt! Du kan ikke indbringe en vidneforklaring for retten, som er usand. Jeg har skrevet til Clintons, Harrys advokater tre gange nu, for at spørge dem på hvilket grundlag han fremsætter disse påstande?" svarede Burrell.
"Jeg vil gerne vide, om Harry har beviser – det ved jeg, at han ikke har. Så hvad giver ham ret til at fremsætte disse påstande i en domstol om mig, som er ærekrænkende og usande? Jeg venter stadig på et svar," tilføjede han.
Direkte adspurgt om, hvorvidt han er parat til at forfølge dette og tage det i retten, hvis han ikke modtager en tilbagetrækning fra Harry, sagde Burrell: "Jeg er parat til at forfølge dette yderligere, ja, fordi det er mit omdømme, der står på spil."
Mediet har søgt en kommentar af prins Harry, men han er ikke vendt tilbage på deres henvendelser.
Ydermere bliver afstanden mellem Harry og Meghan og den britiske royale familie større- og større, både mentalt og fysisk.
Prins Harry og Meghan er nemlig endelig blevet smidt ud af kongehuset i Frogmore Cottage og har afleveret nøglerne efter at være blevet smidt ud af kongen.
En insider har bekræftet, at parret, som nu bor i Californien, havde forladt ejendommen med fem soveværelser på Windsor-ejendommen, seks måneder efter at have modtaget deres marchordre.
De resterende ejendele tilhørende Harry og Meghan blev angiveligt sendt over til deres californiske adresse, men det betyder også, at de ikke længere vil have et britisk hjem og muligvis tage på hoteller eller bo hos venner, hvis de besøger Storbritannien.