Prinsesse Isabella har besluttet, at hun vil gå i samme fodspor som flere andre i den danske kongefamilie.
Næste år skal den 14-årige prinsesse nemlig begynde i 9. klasse. Hidtil har hun været elev på Tranegårdskolen i Gentofte, hvor hun har gået siden 0. klasse, men sådan bliver det ikke næste år.
Hun har nemlig truffet en beslutning om, at hun vil skifte skole forud for sin start i 9. klasse. Og det er ikke en hvilken som helst skole, der er tale om. Næste år bliver hun nemlig elev på Herlufsholm i Næstved.
"I det kommende skoleår ønsker Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella at fortsætte sin skolegang på Herlufsholm i Næstved, hvor Hans Kongelige Højhed Prins Christian går i gymnasiet," skriver Det Danske Kongehus på Instagram.
Derudover oplyser de, at det er kostafdelingen, som den 14-årige prinsesse Isabella er blevet tilmeldt, efter altså at have gået på Tranegårdskolen i Gentofte, siden hun startede i skole.
"Prinsessen er tilmeldt kostafdelingen og begynder i 9. klasse. Prinsesse Isabella har været elev på Tranegårdskolen i Gentofte siden 0. klasse," skriver de.
Foto: Instagram
Hun kommer dog ikke til at være alene på Herlufsholm, da hendes storebror, prins Christian, også har sin daglige gang på den fornemme skole.
Efter sommerferien starter prins Christian nemlig på andet år i gymnasiet, som han går på, på Herlufsholm. De to royale søskende kommer derfor til at kunne vinke til hinanden til dagligt.