I hele 20 år har den kostet en flad tier.
Desværre har ovennævnte beløb været genstand for ændring i løbet af de seneste år, hvorfor det sidste år i stedet kom til at hedde 12 kroner og sidenhen 13 kroner.
For nylig blev McDonald's' ikoniske cheeseburger så igen dyrere, hvorfor den fra maj måned kom til at koste 15 kroner. Og derfor er prisen - i løbet af blot to år - steget med 50 procent.
Det skriver Finans.
Som med så mange andre varer det seneste år har inflationskrisen gjort hvede samt oksekød dyrere, hvorfor McDonald's-burgeren naturligvis også er det.
"Vi har desværre set voldsomme prisstigninger på særligt hvede og oksekød de seneste år. Derfor har vi flere gange de seneste år anbefalet de danske franchisetagere at hæve prisen på vores produkter – blandt andet cheeseburgeren," skriver McDonald's Danmarks kommunikationschef, Mads Jensen, ifølge Finans.
Men desværre ser de triste nyheder ud til ingen ende at ville tage.
Det er nemlig heller ikke muligt for kommunikationschefen at afvise, hvorvidt prisen vil få endnu et nøk opad.
Og det er heller ikke kun i selve restauranterne, er de voldsomme stigninger er at finde. De har nemlig også ramt diverse leveringstjenester.
Hvis du eksempelvis køber en mellem Big Mac Menu fra McDonald's, så koster den 80 kroner i restauranten. Køber du den via Wolt eller Just Eat, koster den i stedet 103 kroner.
Oven i den merpris kommer det gebyr, du betaler for at få bragt ud, som typisk ligger fra 19 til 69 kroner alt efter bopæl og udbringningstjeneste.
Og det er faktisk værre end i august 2022, hvor en mellem Big Mac Menu 71 kroner i restauranten og 85 kroner på Wolt eller Just Eat plus leveringsgebyr.
En udvikling som Forbrugerrådet Tænk sidenhen har kritiseret ved at kalde den "forplumret" og "en mærkelig måde at skrue priserne kunstigt op".