Prisen er mere end fordoblet: Disse danskere vil modtage rekordhøje regninger

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De sender rekordhøje acontoregninger ud til deres kunder.

Lige nu læser andre også

Er man kunde hos selskabet Norlys, så kan man se frem til at modtage en stor regning i de kommende dage.

Gaskunderne modtager nemlig rekordhøje opkrævninger for næste afregningsperiode.

Pressemeddelelsen, som Norlys lørdag har sendt ud, bekræfter, at kunderne kan se frem til en merudgift på 3800 kroner.

Det dækker omkring en fjerdedel af det årlige gasforbrug.

Christian Ruhe, der er kommerciel direktør i Norlys, udtaler, at det blandt andet sker som følge af krigen i Ukraine.

"De høje priser skyldes flere ting. Udbuddet af gas er faldet drastisk, blandt andet fordi Europa lige nu kun får en fjerdedel af den gas fra Rusland, som vi fik på samme tidspunkt sidste år," siger han.

Opkrævningen, som Norlys senest har sendt ud, skulle man betale 11,06 kroner per kubikmeter gas. Prisen er blevet mere end fordoblet, da det nu hedder 23,24 kroner.

Han understreger dog hurtigt, at Norlys ikke kommer til at tjene mere som følge heraf.

"Den gaspris, vi opkræver af kunderne, afspejler den pris, som vi kan indkøbe gassen til. Selv om kunderne oplever stigende gaspriser, betyder det altså ikke, at vores energiforretning tjener flere penge på gassen," kommer det fra Ruhe.

Christian Ruhe kan derimod ikke udtale sig om sandsynligheden for, at det kommer til at stige yderligere i fremtiden.

Det fremgår dog af hans udtalelser, at markederne fortsat frygter, at Rusland vælger at lukke helt ned for gassen. Sker det, så kommer prisen til at stige yderligere.

"Gasmarkedet er præget af meget stor usikkerhed for tiden. Derfor kan priserne både stige og falde."

Norlys sender regninger ud fire gange om året. Regningen bliver udregnet ud fra kundernes forventede forbrug samt gasprisen i den pågældende periode.

Derfor, hvis gasprisen falder, så vil kunderne altså få penge tilbage i forbindelse med årsopgørelsen.

Anbefalet til dig