Når fødevarepriserne stiger hurtigere end lønnen, og familiens størrelse vokser, bliver indkøb ikke længere et spørgsmål om vane, men om strategi.
For 39-årige Maja Maria Lanzky Otto, der står i spidsen for en husstand på snart seks personer, har det betydet en tilbagevenden til den nøjsomhed, hun kendte fra studietiden.
“Jeg er vendt tilbage til at have den samme bevidsthed omkring priser, som jeg havde, da jeg var studerende,” fortæller hun.
Med stigende priser på dagligvarer som mejeriprodukter, kød og brød har hun og familien valgt at ændre kurs. De jager tilbud og fylder op, når prisen er rigtig.
Smør er et godt eksempel – her har de investeret i hele 200 pakker, der nu ligger på køl i fryseren. Når muligheden byder sig, køber hun stort ind og udvider lageret, som ikke kun tæller kolonialvarer, men også æg, mælk og kød.
Det skriver BT
B.T.’s prissammenligning mellem Bilka og Rema 1000 afslører, at en bakke skrabeæg er steget fra 19,95 kroner i 2021 til 29,50 i 2025 – en stigning på knap 48 procent.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steget med 30,4 procent i samme periode, mens det generelle forbrugerprisindeks blot er steget med 15,3.
Handler ikke udelukkende om at spare penge
Eksperterne Henning Otte Hansen og Palle Jakobsen peger på, at prisstigningerne ikke nødvendigvis hænger sammen med produktionsomkostningerne.
Jakobsen fremhæver, at omlægningen fra buræg til skrabeæg har betydet, at nogle producenter helt har opgivet, og det får udbuddet til at falde.
“Når man har store omlægninger, så vil der være nogle, der i stedet for at lægge deres produktion om, vælger at stoppe med at producere,” siger han.
For familien Lanzky Otto handler det ikke længere kun om at spare penge.
Det handler om at holde trit med en virkelighed, hvor mad fylder stadig mere i budgettet, og hvor det gælder om at være forudseende, målrettet og en smule stædig i supermarkedet.
