Nyheder24.dk
Forside Nyheder Priskrigen er i gang: Lidl sælger dansk julefavorit til kun...

Priskrigen er i gang: Lidl sælger dansk julefavorit til kun 8 kroner

lidl supermarket
defotoberg / Shutterstock.com

Billigere bliver det næsten ikke.

Lige nu læser andre

Julens priskrig er i gang, og første slag er slået.

Den tyske lavpriskæde Lidl smider nu et massivt tilbud på bordet og skaber røre i supermarkedernes kamp om kunderne.

Fra næste uge kan kunder købe otte skrabeæg for bare otte kroner.

Det svarer til én krone pr. æg, hvilket dagligvareekspert Bruno Christensen kalder for et “super godt tilbud ud fra et forbrugermæssigt synspunkt”.

Det skriver B.T.

Læs også

Laver pris end nogen anden

Ingen andre kæder i Danmark matcher i øjeblikket den pris.

Og Lidl rammer dermed lige ned i forbrugernes juleforberedelser, hvor æg står højt på indkøbslisten til alt fra småkager til madlavning.

Bruno Christensen mener, at tilbuddet flugter med Lidls mål om at være billigst. Men han forventer, at konkurrenterne vil reagere hurtigt.

“Jeg tror ikke, Lidl får lov til at stå alene med at markedsføre, at de har de billigste æg i Danmark. De andre kæder vil også markere sig på det her område,” siger han.

Æg hitter i tilbudsaviserne

Ifølge tal fra eTilbudsavis.dk er æg et af de mest efterspurgte produkter i årets tilbudsaviser.

Læs også

Hele 39 uger om året er æg det mest søgte produkt blandt danskerne, kun overgået i julesæsonen af smør og fløde.

Derfor er det ikke tilfældigt, at Lidl netop nu vælger at sænke prisen så markant. Det er en klassisk lokkevare, der skal trække kunder ind – og måske få dem til at købe mere.

Bruno Christensen påpeger, at hele dagligvarebranchen nøje overvåger konkurrenternes priser op til jul og forsøger at underbyde på de mest populære varer.

“Nogle af kæderne vil måske være de billigste på æg nogle dage, andre på oksekød, mælk eller smør,” siger han.

Han udelukker ikke, at prisen på æg kan blive endnu lavere, jo tættere vi kommer på jul.

Læs også

Ads by MGDK