Det er vidst ikke gået manges næse forbi, at 'den grønne trepart' i øjeblikket forhandler om en ny afgift på landbruget, der kan betyde konkrete prisstigninger på varer som hakket oksekød.
Selv har de været noget svære at få i tale, når det kommer til betydningen for borgerne.
Det sker særligt efter, at Mette Frederiksen blev forholdt til hendes egen udtalelse i forbindelse med valget.
"En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer," lød det dengang fra statsministeren.
Nu er der nyt om, hvilke konkrete tal, der forhandles ud fra.
B.T. ar erfaret, at afgiften i 2030 kommer til at ligge på 300 kroner pr. ton udledt CO₂. Et bundfradrag betyder dog, at den effektive sats er på 120 kr. pr. ton.
Fra 2030 til 2035 stiger afgiften, så den i 2035 ender på 750 kr. pr. ton. Efter bundfradraget bliver det til 300 kroner.
Det helt store og mere følbare tal er dog de konkrete prisstigninger.
Så meget stiger hakket oksekød i pris
B.T. har spurgt økonomiprofessor Michael Svare, og han vurderer, at hvis afgiften ender på 750 kr. i 2035 med et bundfradrag, vil det sandsynligvis være tæt på deres model, hvor prisen på 500 gram hakket oksekød ville stige med 2,3 kr.
Selvom der er bred enighed om den foreslåede CO₂-afgift, er det typisk for sådanne forhandlinger, at parterne først er helt enige, når hele pakken er forhandlet færdig.