"Natholdet" med sin lange løbetid, der dækker over 11 år med Anders Breinholt som vært, har uden tvivl været set af mange.
Men siden, Anders Breinholt meddelte sidste år, at han ikke længere ville være vært, ser det ikke ud til at være det samme.
Programmet er som bekendt vendt tilbage med komiker Hadi Ha-koush som vært, mens det samtidig blev rykket fra TV 2 til TV 2 Zulu.
Og selv om det er vendt tilbage i nye klæder, virker det ikke til, at seerne har lyst til at sidde klar foran fjernsynet.
Ifølge Ekstra Bladet har analyseinstituttet Nielsen fastslået, at der i gennemsnit er 20.000 seere, der har fulgt med i løbet af den første måned.
Premiereafsnittet lå selvsagt højere med 46.000 seere, hvilket blandt andet kan tilskrives, at det lå i direkte forlængelse af Zulu Comedy Galla.
De efterfølgende to udsendelser har begge ligget under 20.000 seere.
Ekstra Bladet har i den forbindelse spurgt TV 2, hvad de mener om seertallene.
I et skriftligt svar fra Indholdschefen Dorthe Thirstrup kommer det, at de er "rigtig godt tilfredse med de samlede seertal".
"Det ser ud til, at vores seere har taget rigtig godt imod både Hadi og de justeringer vi har lavet med formatet, for at det i højere grad skal egne sig til streaming. Mange af vores Zulu-programmer har langt størstedelen af deres seere på streaming, og fra denne sæson gælder det også for ’Natholdet’, så vi ligger altså ikke søvnløse over de traditionelle flow-tv-tal," læser svaret til Ekstra Bladet.
TV 2 har ikke ønsket at fortælle, hvor mange, der streamer showet.