Vladimir Putin har chokeret højtstående russiske embedsmænd, da han har beordret en særlig evakueringsøvelse for atomkrig, hævder en kilde ifølge Mirror.
Det hævdes også, at det russiske dødstal i krigen i Ukraine faktisk er højere, end det skøn på 17.000 dødsfald, som de ukrainske myndigheder har udsendt.
Ligeledes lyder det fra kilden, at Vladimir Putin er blevet en 'deprimeret enspænder', og at han ofte 'lader sin vrede gå ud over sine nærmeste'.
"Han har nærmest ingen dybe samtaler med nogen, og har begrænset kontakt med selv sine børn - ikke kun hans voksne døtre, men også han børns med Alina Kabaeva," fortæller kilden.
Kilden er en Telegram-konto, der angiveligt tilhører en tydeligere efterretningsinsider i Kreml, der hævder fortsat at have tætte forbindelse til personer i Putins inderkreds.
Påstande om det blev oprindeligt afvist som værende upålidelige, men senere briefinger fra vestlige efterretningstjenester har igen fremsat påstande om Putins formodede sundhedsproblemer.
Nu lyder det, at højtstående politikere er 'blevet advaret på vegne af præsidenten om, at de måske i den nærmeste fremtid skal deltage i at øve evakuering i tilfælde af en atomkrig'.
"Alle, der blev kontaktet med denne advarsel, var alvorligt overraskede og bekymrede over dette initiativ fra præsidenten," fortæller kilden.
"Men alle, uden undtagelse, bekræftede at de var klar til at deltage."
Derudover afslører kilden, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved Vladimir Putins mentale tilstand. Flere personer i hans inderkreds er angiveligt bekymrende.
"Vladimir Putins generelle mentale tilstand har for nylig skabt alarm blandt folk i præsidentens inderkreds," lyder det.
Ligeledes udtrykker kilden også en stor bekymring over det faktum, at Vladimir Putin angiveligt vil være forberedt i tilfælde af, at krigen vil udvikle sig til en atomkrig. I samme ombæring hævder kilden, at Putin bl.a. lider af Parkinsons og en skizoaffektiv lidelse.
"Når Vladimir Putin, der lider af Parkinsons og skizoaffektiv lidelse, inviterer medlemmer af regeringen og lederne af statsdumaen og føderationsrådet til at deltage i forberedelsen af evakuering i tilfælde af en atomkrig… Det bliver slet ikke sjovt."
Det lyder, at ekspræsident Dmitrij Medvedev samt Vyacheslav Volodin og Valentina Matviyenko er blandt dem, der er blevet fortalt, at der potentielt vil være en sådan øvelse.