Amerikansk optrapning i støtten til Ukraine er tæt på at blive en realitet.
Det vurderer den republikanske senator Lindsey Graham, som søndag udtalte sig i det populære tv-program Face the Nation.
Ifølge senatoren vil der snart blive sendt amerikanske våben i rekordhøje mængder til Ukraine.
"I de kommende dage vil I se våben flyde i rekordhøje mængder for at hjælpe Ukraine med at forsvare sig selv," udtaler han.
Få overblik over verdenssituationen med en brugervenlig DAB-radio med nyhedsopdateringer
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




De militære leverancer er dog kun én del af pakken, skriver B.T.
Lindsey Graham forudser, at USA også vil sætte hårdt ind økonomisk - både over for Rusland og landet allierede.
En ny sanktionspakke, som angiveligt har opbakning fra hele 85 senatorer, skal give Donald Trump friere hænder til at ramme nationer som Kina, Indien og Brasilien.
Ovennævnte lande har fortsat handelsaftaler med Rusland omkring olie og teknologi.
"Trump kan pålægge op til 500 procent i told på lande, der hjælper Rusland. Han kan gå fra 0 procent til 500 procent. Han har maksimal fleksibilitet. Men vi går efter dem, der holder Putin i live," lyder meldingen fra senatoren.
Han mener, at Rusland har fejllæst Trump og undervurderet hans evne til at presse tilbage, og at der er tale om en af Putins største fejlberegninger nogensinde.
Det kan vise sig at få store konsekvenser for Ruslands krigsførelse.
Sanktionspakken bliver ifølge Lindsey Grahams egne ord en regulær katastrofe for den russiske økonomi og mod de støtter, der indirekte er med til at finansiere krigen i Ukraine.