Nicolai Busekist
En video med Ruslands præsident Vladimir Putin, der hoster og lyder hæs, har igen sat gang i rygter om hans helbred.
En video, hvor Ruslands præsident Vladimir Putin hoster og lyder hæs, har igen sat gang i nye spekulationer om hans helbred. Det skriver iNews.
Videoen blev ifølge mediet ved en fejl offentliggjort og har hurtigt givet næring til påstande om, at den 73-årige præsident skulle være alvorligt syg.
Spekulationer om Putins helbred er dog langt fra nye. Allerede i 2014 begyndte rygter at cirkulere om, at han led af kræft og havde kort tid tilbage at leve i. Påstanden kom blandt andet fra den russiske akademiker Valerij Solovej, som hævdede, at præsidenten ville være død inden for seks måneder.
Siden da har en lang række forskellige sygdomme været nævnt i rygterne. Efter sigende har spekulationerne blandt andet omfattet Parkinsons sygdom, blodkræft, spedalskhed og komplikationer efter kosmetiske operationer. Fælles for mange af påstandene har været, at de forudsagde Putins død eller alvorlige svækkelse inden for få måneder.
I 2023 blev rygterne yderligere forstærket, da Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj spekulerede i, om Putin allerede kunne være død. Senere samme år gik Solovej endnu længere og hævdede, at den russiske præsident faktisk var død, og at hans lig lå i en fryser, mens en dobbeltgænger havde overtaget rollen.
Trods de mange rygter vurderer amerikanske efterretningstjenester dog, at Putin generelt er ved rimeligt godt helbred. Det lyder, at alle videoer og oplysninger om præsidentens fysiske tilstand bliver nøje analyseret af medicinske eksperter hos CIA, og deres vurdering er, at han ikke fremstår alvorligt syg.
Der har dog været rapporter om enkelte helbredsproblemer. Blandt andet har der været spekulationer om skjoldbruskkirtelproblemer, og det er alment kendt, at Putin i perioder har haft rygproblemer. Samtidig rejser han – som mange andre ældre statsledere – ofte med et hold af læger.
Rygterne om Putins helbred kan også have politiske årsager. I et system som det russiske, hvor magten i høj grad er koncentreret omkring præsidenten, kan spekulationer om hans helbred være med til at skabe usikkerhed om hele systemets stabilitet.
Hvis Putin en dag skulle dø i embedet, findes der formelt en procedure i den russiske forfatning. Her vil landets premierminister midlertidigt overtage præsidentposten, hvorefter der skal afholdes valg inden for tre måneder.
I praksis kan det dog blive langt mere komplekst. Magtfulde grupper og personer vil nemlig sandsynligvis forhandle bag lukkede døre om, hvem der skal overtage posten. Dermed kan Ruslands næste præsident ende med at blive en person, der i dag spiller en relativt mindre rolle i offentligheden.
