Putin i chok: Kæresten er gravid

Af: Ida Hansson

|

10/05/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den 69-årige Putin klappede ikke ligefrem i hænderne, da han modtog nyheden om, at hans 'hemmelige elsker' er gravid... igen.

Lige nu læser andre også

Den russiske præsident siges allerede at have mindst to sønner med den 38-årige tidligere olympiske rytmiske gymnast Alina Kabaeva.

Men han havde ikke planlagt flere, og det menes at han blev småt skuffet, efter at have hørt nyheden om, at Alina Kabaeva venter sig igen.

Præsidenten menes at have hørt nyheden, da han forberedte sig til fejringen af ​​sejrsdagen i Moskva.

Unavngivne kilder hævder, at han ikke tog det godt og angiveligt var 'rasende'. Det skriver Metro.

Nyheden om graviditeten blev oprindeligt bragt af den russiske nyhedskanal General SVR Telegram.

"Putin fandt ud af, at hans elskerinde endnu engang er gravid - og som det ser ud, var dette ikke planlagt," lød det fra mediet. Putin har altid benægtet enhver form for forhold til Alina Kabaeva.

Parret blev første gang set sammen i 2008, da avisen Moskovsky Korrespondent rapporterede, at præsidenten planlagde at skilles fra sin kone Lyudmila og gifte sig med gymnasten.

Begge afviste rygterne, og avisen blev kort efter lukket ned af russiske myndigheder. Putin blev skilt fra sin kone fem år senere.

Alina Kabaeva var ekstremt succesfuld under sin sportskarriere, og hjalp Rusland med at sikre utallige olympiske guldmedaljer.

På toppen af ​​sin karriere blev hun kendt som 'Ruslands mest fleksible kvinde'.

Efter at have trukket sig tilbage fra professionel sport gik hun ind i politik, og havde en plads i Ruslands underhus i parlamentet fra 2007-2014, med det regerende parti Forenet Rusland.

Anbefalet til dig